Erhvervsfyrtårn Vandteknologi

logo
01
Sep

Aktivitet

Klimafolkemøde

Tilmeld

Klimafolkemødet i Middelfart er en årlig begivenhed, der sætter klimaet øverst på dagsordenen i tre dage i starten af september

Formålet med Klimafolkemødet er helt enkelt at inspirere til handling – både for beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere. Årets tema i 2021 var ‘Klimahandling sammen’

Ambitionen med Klimafolkemødet er at cementere sig som den nationale begivenhed, der for alvor sætter klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger. Klimafolkemødet er en non-kommerciel begivenhed, ligesom det er helt gratis at deltage alle dage. Klimafolkemødet har tre ben: Et folkeligt, et politisk og et fagligt.

Det seneste Klimafolkemøde i 2021 var den hidtil største udgave, hvor 8.000-10.000 mennesker lagde vejen forbi Middelfart.

Region Syddanmark og Middelfart Kommune indgik i 2019 en strategisk samarbejdsaftale om at løfte Klimafolkemødet i Middelfart fra at være en lokal begivenhed til at være en national begivenhed. Formålet er at skabe løsninger på klimaudfordringen og inspirere både borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer til handling.

Klimafolkemødet afholdes sammen med en lang række af arrangører, som bidrager med indhold til årets program.

Klimafolkemødet afholdes i 2022 d. 1.-3. september på KulturØpladsen i Middelfart.

Information

Dato

1. – 3. september 2022

Lokation

KulturØpladsen, Middelfart

– Hold øje med mulighederne

En gang om måneden får du senest nyt fra Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi